En kvinde fisker med net i deltaet syd for Padmapukur, Khulna-distriktet, Bangladesh (22° 15’ 58.86» N – 89° 11’ 42.63» E). © Yann Arthus-Bertrand.
Bangladesh er et af verdens tættest befolkede lande. Det er også et af de lande, som er mest truet af klimaforandringer, dels fordi store dele af landet risikerer at blive oversvømmet af havet, mens vandet fra de smeltende gletsjere i Himalaya-bjergene og ændrede regnmønstre kan oversvømme andre områder. Storme og tørke forstærker problemerne. Mange indbyggere er afhængige af fiskeri, men vejret til havs er blevet vildere, og derfor er det blevet farligere at fiske. I floddeltaer som på billedet er det mindre farligt, men i mange floder er fiskene væk på grund af overfiskeri.
Bangladesh er et af verdens tættest befolkede lande. Det er også et af de lande, som er mest truet af klimaforandringer, dels fordi store dele af landet risikerer at blive oversvømmet af havet, mens vandet fra de smeltende gletsjere i Himalaya-bjergene og ændrede regnmønstre kan oversvømme andre områder. Storme og tørke forstærker problemerne. Mange indbyggere er afhængige af fiskeri, men vejret til havs er blevet vildere, og derfor er det blevet farligere at fiske. I floddeltaer som på billedet er det mindre farligt, men i mange floder er fiskene væk på grund af overfiskeri.
Det skal vi have nået i 2030: I 2030 skal alle former for sult, fejlernæring og hungersnød være afskaffet. I dag er det godt 800 millioner mennesker – cirka hver niende globalt – der går sultne i seng.
Børn skal have så meget og så god mad, at deres hjerne, krop og udvikling ikke bliver skadet af mangel på rigtig ernæring, sådan som det sker for millioner af børn i dag.
Sult er især et problem i de fattigste lande i Asien og Afrika. Men også i verdens rigeste lande er der børn, som ikke får mad nok, eller som får mad uden de rigtige næringsstoffer. Fedme er også en slags fejlernæring, der som andre former især rammer de fattigste, og i dag dør flere af sygdomme på grund af fedme end af hungersnød.
Hvis vi skal skaffe mad til flere mennesker, bliver vi nødt til at gentænke, hvordan vi producerer og fordeler maden uden at ødelægge naturen på jorden og i havene. Landbruget skal blive mere bæredygtigt og bevare økosystemerne, samtidig med at særligt de små landbrug skal være mere effektive og producere mere end nu og dermed også sikre landbrugerne en bedre indtægt.
Vi har også brug for at gøre fødevareproduktionen mere robust, så den kan klare klimaforandringer og ekstremt vejr, og her hjælper det at bevare mange forskellige slags husdyr og afgrøder i stedet for at satse på nogle få.
Mange lande har love og ordninger, som sikrer deres egne landmænd og fiskere de bedste vilkår. Det skaber en uretfærdig konkurrence, som gør det sværere at producere og fordele maden retfærdigt. Derfor skal alle former for handelsbarrierer og eksportstøtte afskaffes.
