Isbjerge og Adèlie-pingviner, Adèlie Land, Antarktis (Sydpolen) (66° 00’ S – 141° 00’ E). © Yann Arthus-Bertrand.
Adeliepingviner er livlige og aktive fugle, som kun lever på Sydpolen, Antarktis. De er dygtige overlevere, som kan dykke helt ned til 175 meter og bevæge sig langt for at skaffe mad. Der findes op mod fire millioner ynglepar, og selv om forskellige sæler, hvaler og rovfugle har pingvin på menukortet, er de ikke truet af rovdyrene. Derimod kan klimaforandringerne på Sydpolen blive et problem, særligt på den vestlige halvø, som er et af de steder på jorden, som hurtigst varmes op. Op mod 60 procent af kolonierne trues af klimakrisen.
Adeliepingviner er livlige og aktive fugle, som kun lever på Sydpolen, Antarktis. De er dygtige overlevere, som kan dykke helt ned til 175 meter og bevæge sig langt for at skaffe mad. Der findes op mod fire millioner ynglepar, og selv om forskellige sæler, hvaler og rovfugle har pingvin på menukortet, er de ikke truet af rovdyrene. Derimod kan klimaforandringerne på Sydpolen blive et problem, særligt på den vestlige halvø, som er et af de steder på jorden, som hurtigst varmes op. Op mod 60 procent af kolonierne trues af klimakrisen.
Det skal vi have nået i 2030: Vi kan ikke længere undgå klimaforandringerne, men i 2030 vil vi være dygtigere til at håndtere de problemer og katastrofer, de er skyld i.
Selv om klimaet altid har ændret sig, er de nuværende forandringer så voldsomme, at de ikke er set i menneskehedens historie. Vi skal mere end tre millioner år tilbage, før der var lige så meget kuldioxid, CO2, i vores atmosfære som nu, og vi pumper mere ud hvert år.
I dag koster klimaforandringerne og deres konsekvenser allerede tusinder af mennesker livet hvert år, og det tal vil mellem 2030 og 2050 kunne være steget til yderligere 250.000 dødsfald årligt, ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO. Dødsfaldene skyldes blandt andet naturkatastrofer, som bliver hyppigere med klimaforandringerne, og at de øger risikoen for sult og underernæring. Men også hedebølger, diarré, malaria og andre sygdomme kan blive hyppigere.
Alle verdens lande skal i 2030 modarbejde klimaforandringerne og deres skader, og derfor har alle lande til den tid vedtaget politikker og planer mod ekstremt klima.
Vi skal alle have lært, hvordan vi selv undgår at gøre klimaforandringerne værre, og hvordan vi skal reagere i situationer med ekstreme vejrforhold.
En af de helt store opgaver bliver at hjælpe udviklingslandene med at kunne modstå klimaforandringerne. De går værst ud over dem, og de har dårligst råd til at tilpasse sig dem. Derfor skal de rigeste lande hjælpe til med både penge og med at planlægge og forvalte effektivt.
