Samtalesalon
Kom og mød Niels Fibæk, Eva Riedel, Anne Malberg Horsager og Helen Kobæk. De vil blandt andet fortælle om Bæredygtighedsdata og -analyser, indsatser for hjemløse unge, Partnerskaber og innovationsøkosystemer for bæredygtig teknologi, DTU’s bæredygtighedsmission og fra pension til pauser bæredygtige investeringer til at leve hele livet. Og du kan i samtalen deltage med dit syn og dine ideer og tanker om, hvordan vi alle kan arbejde med verdensmålene, og hvad det betyder for fremtiden.
Samtalesaloner afholdes i to sessioner. Første session fra 13-14 og anden session fra 15-16.
MØD NIELS
Niels er CEO og medstifter af Matter, der specialiserer sig i bæredygtige investeringer, og var i 2019 på Forbes’ liste over de mest betydningsfulde unge under 30 i Europa i kategorien finans. Matter leverer bæredygtighedsdata, -analyser og -rapportering til banker, pensionskasser, kapitalforvaltere og familiekontorer. Niels har en MS.c. i International Business and Politics, og har tidligere arbejdet for FN i Danmark, og den danske FN-mission i New York.
MØD EVA
Eva er direktør og stifter af foreningen Hellebro. Hellebro er et værested, herberg og kontorhotel. Hellebro skaber med afsæt i fællesskaber – for unge, civilsamfund, erhvervslivet, de offentlige aktører, fonde og politikere – innovative, resultatorienterede indsatser, der løser de unge hjemløses sociale problemer. Eva har arbejdet i mere end 20 år i den finansielle sektor med marketing, kommunikation og CSR. Desuden er hun fokuseret på, hvordan kvinder tager ansvar for deres egen karriere
MØD ANNE
Anne er Director på DTU Board Education. Anne har erfaring fra bestyrelsesarbejde, rådgivning og mentoring af virksomheder. Anne har 20 års erfaring i at lede innovation og kommerciel udvikling. Annes erfaring med entrepreneurskab og iværksætteri omfatter start-ups, scale-ups og store virksomheder med fokus på digitalisering og innovation.
MØD HELEN
Helen er rådgiver (forebyggelse, pension, samskabelse mm) og forfatter til JOB-STOP-GO som blandt andet handler om at sende pensionen på pension og investerer i bæredygtige pauser. Helen har været i den finansielle sektor i mere end 30 år, som direktør i PenSam og har der igennem et mangeårigt kendskab til det danske pensions- og opsparingssystem.