Pukkelhval, Port-Gentil, Guineabugten, Ogooué-Maritime-provinsen, Gabon (0° 31’ S – 8° 52’ E). © Yann Arthus-Bertrand.
Pukkelhvaler er kendt for deres undersøiske sang og deres akrobatik. De er bardehvaler, og det betyder, at de ikke har tænder, men barder; en slags lange trævler i overmunden. Pukkelhvaler får mad ved at fylde hele mundhulen med vand – og det er en kæmpe mundfuld, op til 15.000 liter. Når hvalen så presser vandet ud igen, fanges fisk og krebsdyr bag barderne og ender som måltid. Pukkelhvalerne har været truet af hvalfangst, men siden er de blevet fredet, og det har hjulpet bestanden.
Pukkelhvaler er kendt for deres undersøiske sang og deres akrobatik. De er bardehvaler, og det betyder, at de ikke har tænder, men barder; en slags lange trævler i overmunden. Pukkelhvaler får mad ved at fylde hele mundhulen med vand – og det er en kæmpe mundfuld, op til 15.000 liter. Når hvalen så presser vandet ud igen, fanges fisk og krebsdyr bag barderne og ender som måltid. Pukkelhvalerne har været truet af hvalfangst, men siden er de blevet fredet, og det har hjulpet bestanden.
Det skal vi have nået i 2030: Havet skal allerede i 2025 være væsentligt renere, end det er i dag. Vi har vedtaget at beskytte havets og kysternes natur, og vi har genoprettet de økosystemer, som i dag er truede.
Engang troede vi, at havet frit kunne bruges som losseplads, og at der var nærmest uendelige mængder fisk og skaldyr at hente. I dag ved vi, at det ikke er rigtigt. Enorme øer af plastikaffald driver rundt, tungmetaller og gifte breder sig i havene, og ved kysterne flyder der så meget spildevand og overskud af gødning ud, at det kvæler store dele af dyre- og plantelivet.
Og selv i områder hvor der engang blev hentet enorme mængder fisk op, mærkes der nu nedgang, eller at bestandene helt er væk. I dag er det kun 7 procent af verdens bestande af spisefisk, som godt kunne tåle mere fiskeri. Resten er overfisket eller fisket lige til grænsen.
I 2020 har vi stoppet alle former for overfiskeri, vi har stoppet ulovligt fiskeriog de fiskerimetoder, som ødelægger bestande og levesteder, og vi har gjort mindst 10 procent af verdens kyst- og havområder til beskyttede reservater, så livet i havet kan komme sig. Undersøgelser viser, at selv små beskyttede områder hurtigt kan gøre en forskel til det bedre.
Et særligt problem er, at vandet i havene bliver mere surt. Det skyldes blandt andet, at havene optager en stor del af det CO2, vi udleder, og det går ud over skaldyr og koralrev. I 2030 skal videnskabeligt samarbejde have hjulpet os til at mindske det problem.
