Rejefarm, Phang Nga-bugten, Thailand (8° 23’ N – 98° 34’ E). © Yann Arthus-Bertrand.
Rejer er en af verdens mest eftertragtede fødevarer. Efterspørgslen har betydet, at mange lande satser på rejefarme, hvor rejerne kan opdrættes kunstigt. Rejefarmene kan give indtægter lokalt i kystområder, hvor mange er fattige, og de kan også i fremtiden være med til at sikre, at der er mad til alle. Men samtidig har farmene mange steder været en ulykke for miljøet, blandt andet fordi der er blevet ryddet vigtige mangroveskove for at få plads. Skal kunstigt opdræt af fisk og skaldyr være med til at sikre fremtidens fødevaresikkerhed, er det afgørende, at de ikke ødelægger naturen.
Rejer er en af verdens mest eftertragtede fødevarer. Efterspørgslen har betydet, at mange lande satser på rejefarme, hvor rejerne kan opdrættes kunstigt. Rejefarmene kan give indtægter lokalt i kystområder, hvor mange er fattige, og de kan også i fremtiden være med til at sikre, at der er mad til alle. Men samtidig har farmene mange steder været en ulykke for miljøet, blandt andet fordi der er blevet ryddet vigtige mangroveskove for at få plads. Skal kunstigt opdræt af fisk og skaldyr være med til at sikre fremtidens fødevaresikkerhed, er det afgørende, at de ikke ødelægger naturen.
Det skal vi have nået i 2030: I 2030 skal vi være blevet så dygtige til at passe på ressourcerne, at vi ikke bruger flere, end at Jorden løbende kan forny dem.
Vi skal være meget bedre til ikke at producere affald, for affald er spild af ressourcer. Selv om vi i Danmark delvis genbruger affaldet, blandt andet ved at brænde det, så det bliver til fjernvarme, har vi brug for at leve på en måde, hvor næsten intet nogensinde går til spilde.
Hvis alle mennesker på Jorden skulle leve som danskerne, skulle vi have mere end fire jordkloder til rådighed, så mange ressourcer bruger vi ifølge organisationen Global Footprint Network.
Vi lever med andre ord som mennesker, der tjener 25.000 kroner, men bruger 100.000 kroner hver måned. Problemet er, at vi ikke kan blive ved med at overtrække klodens kassekredit. Vi har endnu ikke fundet andre planeter, vi kan flytte til, og derfor er vi nødt til at ændre vores forbrug og produktion.
Et af verdens store problemer er madspild – en tredjedel af det mad, vi producerer globalt, går til spilde. Enten fordi afgrøderne bliver ødelagt på marken, i produktionen, går til spilde i butikkerne eller hjemme hos os som forbrugere. Det er ikke alene spild af mad, det er spild af de enorme ressourcer, der går til at producere vores mad – ikke mindst vand og energi og store mængder klimagasser.
Virksomhederne skal arbejde mere bæredygtigt, og mange af dem er godt på vej. 93 procent af verdens 250 største virksomheder har nu strategier for bæredygtighed.
Der er stadig lande, som giver støtte til fossile brændstoffer. Det skal være stoppet inden 2030.
